Teknisk info – Fælge

Der er to hovedtyper af fælge, stålfælge og letmetalsfælge (såkaldte alufælge). Ståfælgen er den mest almindelige og er monteret som standard på de fleste køretøjer. Letmetalsfælge er blevet meget almindelig idag, og er monteret som orginal på mange køretøjer. Ofte anvendes de til at opnå ærlige egenskaber, fordi de er lidt lettere og mere bæredygtige. Den mest almindelig årsag til at skifte til letmetalsfælge er imidlertid, det rent æstetiske. Du kan nemt bytte din stålfælg ud med en letmetalsfælg hvis du tager højde for fælgens ET og boltcirkel.

Fælgens indpresningsdybde, ET-mål

Fælgens indpresningsdybde, eller ET-mål, viser, hvor langt inde eller ude fælgen sidder i forhold til fælgens midtpunkt.

Det er vigtigt at have den rigtige indpresningsdybde, da forkert indpresningsdybde kan få hjulet til at røre ved skærmens yderkant eller fjedre/støddæmpere. Hvilken indpræsningsdybde, du skal have, afhænger af hvor brede dine fælge er og hvor tore dækkene er, og naturligvis hvilken bil du har. Normalt står indpresningsdybden stemplet på fælgen. Jo højere mål, desto dybere sidder fælgen.

Boltcirkel

Boltcirklen handler om hvor mange bolthul fælgen har og dens diameter. Boltcirklen angives som fx 4x110, hvilket betyder 4 bolte med 110 mm cirkeldiameter. Cirkeldiameter er et mål mellem to bolte målt henover centerhullet (fremhævet med rødt). På en 4-bolt fælg måler du fra dit bolthuls yderkant til bolthullets inderste kant på tvær af centerhullet. Forskellige biler har forskellige boltcirkler, hviklet betyder at en fælg ikke passer til alle biler.

På en 5-boltsfælg måler man boltcirklen ved følgende:

  • Mål hele bolthullets diameter (A)
  • Mål fra bolthullets kant til navhullets kant (B)
  • Mål navhullets diameter (C)

Boltcirklens diameter = A + Bx2 + C

Fælgdimensioner

Fælge findes i mange forskellige størrelser og varianter. Når man måler fælge gøre det i tommer. Her er et eksempel på hvordan det kan se ud:

8Jx17

  • 8 står for fælgens bredde
  • J er typen af fælghorn
  • 17 er fælgdiameter målt i tommer.

 

Når man vælger alufælge, skal man tage stilling til flere forskellige ting. Et af de første er, om fælgene skal være større end de originale. Ved montering af fælge med større diameter, monterer man samtidig dæk med en lavere profil. Det vil sige, at når diameteren på fælgen bliver større, mindsker man højden på dæksiden tilsvarende. Derved bevarer man samme omkreds på hjulet.

Generelt kan man sige, at jo større fælgene er, jo bedre ser det ud på bilen. Desværre er det også sådan, at prisen stiger sammen med fælgstørrelsen. Til en bestemt størrelse fælge, er det tit muligt at montere dæk med forskellig bredde. I valget af dækbredde indgår der flere overvejelser. F.eks. plads i hjulkassen, fælgbredde samt pris.

Når man monterer alufælge på sin bil, skal man være opmærksom på, at der både er fordele og ulemper i forhold til almindelige stålfælge

Fordele ved alufælge:

• Det ser godt ud. Langt de fleste køber alufælge for at give bilen et flottere udseende

• Der er mulighed for at montere bredere dæk på bilen

• Der er mulighed for at montere større fælge og dermed lavere dæk

Fordele ved stålfælge:

• Stålfælge kræver lidt mindre rengøring end alufælge

• Med lavprofildæk kan der være fordele med stålfælge, idet alufælge kan betyde en større risiko for at skrabe fælgkanterne med kantsten

Ved montering af alufælge, skal man huske at efterspænde dem efter 50 - 100 km. og igen efter 400 - 500 km. Dette er især vigtigt ved helt nye fælge, da det nye aluminium godt kan "arbejde" lidt. Hjulboltene skal spændes krydsvis med et moment på 100 nm. (gælder for de fleste biler). Har du købt alufælge hos os, kan du naturligvis bare komme forbi, så efterspænder vi hjulene.

Når man monterer andre fælge på en bil, er der nogle krav, som skal være opfyldt, for at det er lovligt

Sporvidde I Danmark er det lovligt, uden nogen form for dokumentation, at forøge en bil's sporvidde med 20 mm (10 mm. pr. side). Man skal dog være opmærksom på, at man regner ud fra den mindste sporvidde, som er anført på bilens standardtypegodkendelsesattest. Dvs. at bilen kan være godkendt med flere forskellige fælge, som hver især giver bilen forskellige sporvidder. Her benytter man så fælgen med den mindste sporvidde som udgangspunkt. Hvis en given fælg giver en endnu større sporviddeforøgelse, eller hvis sporvidden formindskes, kan fælgen stadig godt være lovlig, hvis der foreligger en TÜV-attest som dokumentation.

Udover sporvidden, skal de nye hjul også overholde skærmreglementet for at være lovlige. Det betyder, at hele hjulet skal være indenfor skærmen inkl. dæksidens runding. Hvis dette ikke er opfyldt, vil hjulet ikke være lovligt, uanset om de er lovlige med hensyn til sporvidde. Vores ekspedienter vil kunne vejlede dig omkring reglerne i forhold til netop din bil.

Se alle oplysninger om biler via nummerplade i Digital Servicebog på www.digitalservicebog.dk

HELE DANMARKS DÆKCENTER - WWW.DÆKCENTER.NU SOMMERDÆK - VINTERDÆK - FÆLGE

Dækcenter.nu - Hele Danmarks dækcenter, alle dækmærker et sted - vælg din forhandler og se din pris - www.dækcenter.nu

Salg af alle dækmærker, se din pris alt inkl. nemt og enkelt!